De nordkoreanske forskere, teknikere og andre ansatte bag landets seneste atomprøvesprængning kan se frem til en rejse med "de største privilegier" til hovedstaden Pyongyang.
Styret i det lukkede land har nemlig valgt at belønne folkene for sprængningen 12. februar, som Nordkorea efterfølgende betegnede som en stor succes.




























