Centrumvenstre-koalitionen, der ledes af den tidligere industriminister Pier Luigi Bersani, har lagt sig i spidsen i det italienske valg.
I de første valgstedsmålinger, der er blevet foretaget for her til eftermiddag, får koalitionen knap 35 procent af stemmerne, men det har dog tidligere vist sig, at de første valgstedsmålinger skal tages med et gran salt.




























