200.000 venter Benedikts sidste pavetale

PAVETALE. Pave Benedikt XVI holder til formiddag sin sidste tale som pave på Peterspladsen i Rom. 200.000 ventes at lytte med fra boulevarder og stræder.
PAVETALE. Pave Benedikt XVI holder til formiddag sin sidste tale som pave på Peterspladsen i Rom. 200.000 ventes at lytte med fra boulevarder og stræder.
Lyt til artiklen

Pave Benedikt XVI er lige nu ved at forberede sin sidste ugentlige tale, som han uge ind og ud har holdt for de troende og turister for at lære dem om den katolske tro.

Formiddagens tale bliver hans sidste som pave, hvor han addresserer verdens 1,2 milliarder katolikker.

Vatikanet siger, at 50.000 mennesker har indløst billetter til pavens sidste optræden i Peterspladsen. Vatikanet venter dog, at mindst 200.000 mennesker er tilstede og følge talen på kæmpemæssige tv-skærme på den store boulevard, der leder til Peterskirken i Rom.

LÆS OGSÅ Paven: »Bed for mig og den kommende pave«

Den ugentlige tale bliver undtagelsesvist afholdt på Peterspladsen på grund af det massive fremmøde, der er ventet. Talen, der begynder klokken 10.30, varer normalt en time og indeholder en blanding bønner og religiøse instrukser.

Vil tiltales pave emeritus

Pave Benedikt XVI er den første pave, der fratræder sin stilling siden middelalderen, hvor pave Gregory XII abdicerede i 1415. Han forklarer sin afsked med manglende energi.

»Efter gentagne gange at have undersøgt min samvittighed over for Gud, er jeg kommet frem til, at mine kræfter grundet en fremskreden alder ikke længere passer til at udføre arbejdet«, sagde paven, da han første gang annoncerede sin afsked.

I går sagde paven, at han efter sin fratræden vil fortsætte med at bære sit simple hvide tøj. Og han ønsker at blive tiltalt pave emeritus eller Hans Hellighed Benedikt XVI.

Paven fratræder formelt sit embede i morgen. 115 kardinaler har stemmeret i valget af det næste katolske overhoved. De ventes at vælge en ny pave inden påske.

LÆS MERE Fakta: Sådan vælges den nye pave

Asem Elghiouane

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her