Ved en høring i USA's militær har den amerikanske soldat, Bradley Manning, der er anklaget for at have spillet en nøglerolle ved ulovlige offentliggørelser af hemmelige dokumenter på hjemmesiden WikiLeaks, erklæret sig ikke skyldig i anklager om, at han har hjulpet fjenden.
Retssagen mod Manning om den største lækage af fortrolige oplysninger i amerikansk historie ventes at blive indledt den 3. juni. Men den amerikanske soldat ventes inden retssagen at afgive vidneudsagn ved høringer til den militære dommer, oberst Denise Lind.




























