Den palæstinensiske premierminister, Salam Fayyad, har formelt indleveret sin afskedsbegæring til præsident Mahmoud Abbas, oplyser en palæstinensisk embedsmand lørdag.
»Fayyad mødte Abbas i en halv time i præsidentens hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden, hvor han officielt overdrog ham sin skriftlige afskedsbegæring«, siger embedsmanden.



























