Motivet til Boston-bomber er et stort mysterium

Løb. To personer løber efter en bombe eksploderer ved Boston Marathon.
Løb. To personer løber efter en bombe eksploderer ved Boston Marathon.
Lyt til artiklen

FBI efterforsker eksplosionerne ved Boston Marathon, som har dræbt tre og såret mindst 144, som »en mulig terrorefterforskning«.

Spørgsmålet er bare, hvilket motiv der ligger bag handlingen.

FBI: Eksplosioner var terrorhandlinger

Ifølge hvad der indtil nu er kommet frem, tyder meget på, at sprængningerne er foretaget med simple og ikke højeksplosive bomber.

Drag ikke forhastede konklusioner
Ifølge CNN viser de første undersøgelser, at bomberne ikke indeholdt plastisk sprængstof (C-4), men derimod sortkrudt, som ikke har samme sprængstyrke som plastisk sprængstof.

Sortkrudt er lettere at få fat på eller lave end mere sofistikerede bombetyper, skriver CNN.

»Folk bør ikke træffe forhastede konklusioner, før vi har alle fakta på plads«, sagde præsident Barack Obama i nat i en tale til nationen.

Det samme sagde FBI-repræsentant Greg Comcowich i en pressemeddelelse, der blev udsendt kort efter eksplosionerne.

»Situationen er endnu uafklaret, og det er endnu for tidligt at fastsætte årsag og motiv«, står der i meddelelsen.

Ifølge CNN leder efterforskerne efter en 'signatur' i bomberne, der kan være med til at afsløre, hvem der har lavet dem. Angiveligt er to ueksploderede bomber også fundet i området. Det skriver flere amerikanske medier.

Efterforskerne håber at kunne finde fingeraftryk, dna eller anden vigtig information på de ueksploderede bomber.

Billederne gik verden rundt
Den voldsomme situation, der blev fanget direkte på video, og hvis blodige udfald hurtigt spredte sig verden rundt, spredte også uautoriserede teorier om, hvem der kunne stå bag.

Er det højreorienteret terror ansporet af den verserende våbendebat og Patriots' Day?

Patriots' Day er en helligdag, som skal få amerikanerne til at ihukomme de første slag under borgerkrigen, og som netop faldt i går.

OVERBLIK

Overblik: Da to eksplosioner ramte målstregen ved maraton

Eller er det islamisk terrorisme?

Washington Post skriver, at de sociale netværk Twitter og Facebook straks efter angrebet gav mange muslimer udtryk for, at de håbede, at det ikke var en trosfælle, der havde begået sprængningen.

»Som maratonløber og menneske er jeg knust. Mine bønner går ud til ofrene«, skriver Qasim Rashid, der er formand for den muslimske forfatterforening i USA.

Boston-hospitaler kæmper for at behandle sårede

»Uanset hvem, der er synderen, er der ingen religion, der retfærdiggør denne form for vold. Vi må stå sammen mod ekstremisme«, skriver han på Twitter.

Men hvem, der faktisk anbragte bomberne, og hvorfor de gjorde det, er endnu ikke til at sige.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her