Bortført kvinde fik stor politieskorte hjem

GENFORENING. Amanda Berry (th) fotograferet sammen med sin søster Beth Serrano på det sygehus i Cleveland, hun blev ført til efter at være undsluppet efter sit mangeårige fangenskab.
GENFORENING. Amanda Berry (th) fotograferet sammen med sin søster Beth Serrano på det sygehus i Cleveland, hun blev ført til efter at være undsluppet efter sit mangeårige fangenskab.
Lyt til artiklen

Amanda Berry var 16 år, da hun sidst var hjemme.

Nu er hun 27 og har for første gang i de mange år genset familiens bolig efter at have været holdt som fange i ti år.

Sikkerhedsforanstaltningerne var omfattende, da hun vendte tilbage til familieboligen og sine pårørende sammen med den lille pige, hun fødte under de mange år som fange.

Cleveland Politi eskorterede en kortege af patruljevogne og FBI-køretøjer, da hun blev bragt hjem til huset.

Lænker og hængelåse holdt bortførte piger fanget i hus

En Dodge kørte om til bagsiden af huset med den unge kvinde og hendes lille datter.

Kort efter trådte hendes søster ud til den ventende verdenspresse og læste på familiens vegne en erklæring op. Her beder Amanda Berry og familien om forståelse for, at hun har brug for fred.

»Vi beder om privatliv, så min søster kan komme over det«, lød meddelelsen, som søsteren videregav.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her