FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR har nu registreret over 1,5 millioner personer, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien.
Det reelle antal er væsentligt højere, frygter organisationen. Og de kamphandlinger, som syrerne forsøger at komme væk fra, er langt værre end tidligere, vurderer UNHCR efter at have hørt beretningerne om situationen inde i landet fra de mange mennesker, som er søgt i sikkerhed i nabolandene.




























