På grund af krisen har EU-kommissionen foreslået at oprette en fond med 18,6 mia.kr. til hjælp for Europas fattigste i årene 2014-20. De nyeste tal fra EU’s statistiske afdeling, Eurostat, viser en tydelig stigning i antallet af arbejdsløse og antallet af unionsborgere, der lever under den europæiske fattigdomsgrænse (det vil sige, at de tjener under 60 procent af mediankomsten i EU).
Fattigdom:
I 2011 levede næsten 120 millioner i EU under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 24,2 pct. af den samlede befolkning i de 27 medlemslande – altså næsten hver fjerde indbygger i EU. Den relative fattigdom er størst i lande som Spanien, Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Letland, Litauen og Ungarn, hvor niveauet svinger fra 27 pct. til 40 pct. Færrest fattige er der i lande som Holland, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Danmark, hvor andelen ligger mellem 15 pct. og 20 pct.



























