Frankrigs præsident, François Hollande, stod med blussende røde ører i Tokyo efter en massiv fortalelse, hvor han forvekslede sine japanske værter med kinesere.
Under et pressemøde, hvor Hollande talte fransk, omtalte præsidenten den algeriske gidselkrise i januar, da 10 japanske statsborgere blev dræbt. Hollande sagde, at han »havde kondoleret på vegne af det franske folk til det kinesiske folk«.




























