Efter flere måneders uro mellem de rivaliserende stater på Den Koreanske Halvø er Nord- og Sydkorea i dag gået til forhandlingsbordet.
Embedsmænd fra det nord- og sydkoreanske styre mødes i grænsebyen Panmunjom, som traditionelt set har været et sted, hvor repræsentanter for de to lande har forhandlet med hinanden. Men dagens møde er det første i årevis.




























