En ubevæbnet demonstrant er dræbt af skud foran Irans ambassade i Libanons hovedstad, Beirut, oplyser libanesiske sikkerhedskilder.
Nedskydningen fandt sted under sammenstød mellem tilhængere og modstandere af den shiamuslimske organisation Hizbollah, siger en talsmand for hæren til nyhedsbureauet AFP.




























