Der gemmer sig stadig masser af gode historier i fortrolige dokumenter, som i sidste uge afslørede USA's overvågning af telefon- og internetdata fra både egne og udenlandske borgere.
Det siger Guardian-journalisten Glenn Greenwald. Manden, der i første omgang bragte historien om overvågningsprogrammet på baggrund af fortrolige efterretningsdokumenter, som den 29-årige computertekniker og tidligere CIA-ansatte Edward Snowden havde videregivet.
Amerikanerne støtter overvågning af telefonsamtaler»Der kommer endnu flere betydningsfulde afsløringer, som ikke har været fremme endnu, over de næste uger og måneder«, siger Glenn Greenwald til nyhedsbureauet AP.
Han fortæller, at det i øjeblikket diskuteres, hvornår de næste historier skal publiceres.
»Der er snesevis af historier i de dokumenter, som han har frembragt, og vi har i sinde af forfølge hver evig eneste af dem«, siger han.
Edward Snowden opholdt sig indtil i går på et hotelværelse i Hongkong, hvor han angiveligt flygtede til allerede i sidste måned.
Men ifølge hotelpersonalet tjekkede den unge amerikaner i går ud af hotellet, og i øjeblikket vides det ikke, hvor han befinder sig.
Eftersøgt whistleblower er forsvundet i HongkongFlere amerikanske politikere har krævet, at Edward Snowden bliver arresteret og stillet for en dommer hurtigst muligt.
Det forventes da også, at amerikanerne vil efterforske lækket som en straffesag, men ifølge BBC og AP har de amerikanske myndigheder endnu ikke begæret Snowden udleveret.
Hongkong, som er kinesisk territorium, har en udvekslingsaftale med USA, men flere eksperter har ifølge BBC peget på, at forsøg på at få Snowden udleveret meget vel kan trække ud i måneder eller helt blive bremset af Kina.
fortsæt med at læse




























