Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bekræfter, at FN har rettet henvendelse til Danmark om at sende fredsbevarende styrker til Golan-højderne.
»Det er korrekt, at Danmark, i lighed med en række andre lande, har fået henvendelse fra FN om mulighed for bidrag til FN's observatørmission i Golan-højderne, Undof. Baggrunden er, at Østrig har besluttet sig for at trække sit bidrag«, siger Villy Søvndal.


























