Politiets og regeringens fremfærd over for demonstranterne i Tyrkiet belaster ministerpræsident Tayyip Erdogan og kan ændre tyrkisk politik.
Det vurderer Daniella Kuzmanovic, der som adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet følge urolighederne i landet nøje.
»Folk med meget forskellig politisk observans demonstrerer sammen. Det kan blive et nyt moment i forhold til civilsamfundsaktivisme i Tyrkiet«, siger hun til politiken.dk.
»Organisationerne kan have forstået, hvad man kan gøre ved at demonstrere sammen i stedet for ikke at ville være i stue sammen«, mener han.
LÆS OGSÅ Fagforbund opfordrer til generalstrejke i Tyrkiet
Meningsmålinger i avisen Zaman viser, at regeringen efter 49,9 procent af vælgernes mening udvikler sig i en mere autoritær og undertrykkende retning. Kun 36 procent anser styret for at blive stadigt mere demokratisk.
Nogle af Erdogans partifæller bekymrede
Selv en del af regeringspartiet AKP's støtter vender sig mod politiets hårdhændede fremfærd over for demonstranterne på Taksimpladsen i Istanbul.
»På grund af brutaliteten er der en enorm vrede. Det gør, at der er nogle blandt AKP'erne, der tager afstand fra det her. Der må uundgåeligt foregå en diskussion i partiet«, mener den københavnske universitetsadjunkt.
LÆS MERE
Erdogan: Det var min pligt at få demonstranter fjernetImidlertid er spørgsmålet, hvordan det etablerede politiske system kan håndtere udfordringen fra de mange vrede mennesker i storbyerne, hvor demonstrationerne har udviklet sig til omfattende protester mod regeringen.
»Det, der driver demonstrationerne lige nu, er den gruppe af yngre demonstranter, som bliver ved og ved, indtil de mener, at der er sket en forandring. Det er hovedomdrejningspunktet«, forklarer Daniella Kuzmanovic.
Tayyip Erdogan har reageret med en særdeles hård retorik over for de demonstranter, der udfordrer hans og regeringens magt.
Nogle demonstranter skærper kursen i kamp mod politiet
Problemet for demonstranterne er, at den hårde kurs opildner nogle, der bliver meget yderligtgående i sammenstødene med politiet.
FOTOS
»På grund af fremfærd og retorik er der også sket en radikalisering blandt en del af demonstranterne. Nogle leder efter konfrontationerne. Det er døduheldigt«, vurderer Kuzmanovic, der i øjeblikket er i Tyrkiet for at følge udviklingen.
Gamle partier giver intet alternativ
Imidlertid har de store oppositionspartier selv brugt den samme polariserende retorik.
»Det er det store problem, at man ikke har et parti, der er demokratisk liberalt og ikke indgår de her gamle politiske traditioner med mudderkastning«, mener hun.
Demonstranter afviser at forlade park i Istanbul»Det er ekstremt svært at sige, hvilke konsekvenser de her demonstrationer vil få. Det store spørgsmål er, hvordan man skal få det her kanaliseret ind i partipolitikken. De fleste demonstranter ville ikke kunne finde på at stemme på nogle af de etablerede partier«, fortsætter Kuzmanovic.
Lokalvalg og præsidentdrømme
Hun venter, at urolighederne vil komme til at påvirke den politiske udvikling, hvor landet står over for lokalvalg næste år og hvor Tayyip Erdogan - der i dag er ministerpræsident - bejler til posten som landets præsident og dermed førstemand. Samtidig drøfter tyrkerne behovet for en ny grundlov.
Udfaldet af de projekter kan blive påvirket af de skarpe holdninger, urolighederne på Taksimpladsen har udløst.
LÆS MERE
Amnesty langer ud efter Erdogan: Politivold er uden fortilfælde»Der er en overvejelse i Erdogans parti om, hvorvidt man kan have en præsident, der polariserer. Så det kan få betydning for hans langsigtede politiske karriere«, siger Daniella Kuzmanovic.
Vælgerne: Erdogan ypper kiv
Ifølge meningsmålingen i Zaman finder 49,6 procent af vælgerne Erdogans tone og bemærkninger »konfrontative og provokerende«. Langt færre - 31,4 procent - finder dem »forsonlige og udglattende«.
»Det her er det endelige opgør med myndighedernes brug af vold for at stoppe demonstrationerne. Der er bred enighed om, at det ikke er i orden at gøre som de har gjort her i weekenden«, siger Københavns Universitet-adjunkten.
fortsæt med at læse
