Canadas oliehovedstad, Calgary, er ramt af de værste oversvømmelser i årtier. Tusindvis af indbyggere er blevet evakueret fra millionbyen i den vestlige Alberta-provins, og centrum er lukket af på grund af vandmasserne.
Store mængder regn har fået floderne til at flyde over nær Calgary. Veje og broer i omkringliggende byer er oversvømmet, og flere canadiere har taget flugten via båd eller helikopter.




























