EU-landenes stats- og regeringschefer er på deres topmøde i Bruxelles enedes om at åbne optagelsesforhandlinger med Serbien. Det skriver EU-præsident Herman Van Rompuy i en tweet fra mødet i Bruxelles.
Ifølge Ritzaus kilder holder topmødet fast i, at forhandlingerne skal indledes »aller senest i januar 2014« - men det er gjort betinget af, at det forinden bliver godkendt af endnu et EU-topmøde.




























