USA planlægger stadig at forsyne Egypten med fire nye F-16-fly, selvom det egyptiske militær for nylig væltede landets folkevalgte præsident Mohamed Morsi. Det fortæller embedsmænd fra det amerikanske forsvarsministerium.
USA's præsident, Barack Obama, har været påpasselig med sine reaktioner på urolighederne i det nordafrikanske land.



























