På sit årlige sommerpressemøde forsikrede Tysklands kansler, Angela Merkel, sine vælgere om, at Tyskland ikke er en »overvågningsstat« - og at hun desuden presser på i Washington for at få svar på amerikanernes påståede overvågning af Tyskland og andre europæiske lande.
Beskyldningerne om den amerikanske overvågning har fyldt medierne de seneste mange uger, efter at den afhoppede amerikanske efterretningsmand Edward Snowden har lækket hemmelige dokumenter.




























