Souvenirs med billeder af den nyfødte britiske prins, legetøj med hans navn og øget turisme - i alt forventes den nyfødte britiske prins at løfte den britiske økonomi med op mod 4,5 milliarder danske kroner.
Sådan lyder vurderingen markedsføringsbureauet Brand Finance, der har udregnet en prognose for den økonomiske gevinst af den lille prins, som kom til verden på St. Mary's Hospital i London mandag eftermiddag.




























