Regeringen i Egypten underdriver antallet af dræbte efter gårsdagens voldsomme sammenstød i Kairo mellem sikkerhedsstyrker og tilhængere af tidligere præsident Mohamed Morsi.
Sundhedsministeriet har natten til søndag opgjort antallet af dræbte i Kairo til 72 ifølge nyhedsbureauet AFP.
Men Det Muslimske Broderskab, som Morsi er tilknyttet, siger, at mindst 200 af dets tilhængere mistede livet, da hæren og politiet lørdag angreb en folkemængde i den egyptiske hovedstad.
LÆS OGSÅ Muslimsk Broderskab om blodig nat: »De skød ikke for at såre. De skød for at dræbe«
Hæren havde givet organisationen og andre islamistiske grupperinger 48 timer til »trække sig tilbage«. De blodige uroligheder opstod tæt på tidsfristens udløb.
Broderskab beskyldt for at opildne til vold
Morsi blev afsat som præsident af hæren 3. juli, efter millioner af egyptere gik på gaderne og krævede, at han trak sig.
Hæren beskylder det Muslimske Broderskab og Morsi for at have opildnet volden i landet.
Øjenvidner fra Kairo: »Gulvet var dækket af blod«Den afsatte præsident er varetægtsfængslet og sigtet for sammen med Hamas-bevægelsen at begå »fjendtlige handlinger« under oprøret mod sin forgænger Hosni Mubarak i 2011.
4.500 sårede
Ud over de mindst 200 dræbte hævder Det Muslimske Broderskab, at omkring 4.500 af dets støtter blev såret i hærens og politiets »massakre« i et område i det nordvestlige Kairo tæt på det sted, hvor dets tilhængere efter Morsis fald oprettede en protestlejr.
Ifølge myndighederne blev 748 såret fredag og lørdag i Kairo og landets næststørste by, Alexandria.
Vagthund: Dødsofre i Kairo blev skudt i hoved og brystIndenrigsministeriet siger, at politiet affyrede tåregas udelukkende for at splitte demonstranter, som havde sat ild til bildæk for at blokere adgangen til en bro.
En talsmand for ministeriet oplyser, at der også var skudvekslinger under konfrontationen.
Vil have Morsi genindsat
Broderskabet har sværget, at det først indstiller sine protester, når Morsi bliver genindsat som præsident.
»Vi står over for et folkemord«, skriver en af dets ledende medlemmer Mohammed al-Beltagui, på internettet.
»Hvornår vil verdens frie folk stoppe denne nedslagtning«, spørger han.
Lørdag aften og natten til søndag er forløbet roligt i Kairo. Der er i løbet af natten ikke kommet meldinger om nye dræbte eller sårede.
ritzau
fortsæt med at læse




























