En amerikansk militærhelikopter er i dag styrtet ned på den sydligt beliggende japanske ø, Okinawa, oplyser de japanske myndigheder. En ulykke, der kan øge vreden over den store koncentration af amerikanske baser på øen.
Styrtet er sket på en eksercerplads inden for den amerikanske Hansen-base, der ligger på den centrale del af Okinawa, sagde en myndighedsperson og tilføjede, at ingen lokale beboere var kommet noget til, men de ombordværendes skæbne var ikke kendt.




























