Mand kastet for løverne

Politiet har ingen idé om, hvad de fire sigtede mænds motiv var. - Foto: AP
Politiet har ingen idé om, hvad de fire sigtede mænds motiv var. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En hvid farmer og tre af hans sorte arbejdere er ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters blevet arresteret i Sydafrika mistænkt for at have kastet en sort landarbejder ind i et indelukke fyldt med løver. Landarbejderen blev spist levende. Kranie og dele af ben Ifølge sydafrikansk politi overfaldt de fire sigtede landarbejderen, som de efterfølgende bagbandt og smed ind i en bil. Herefter kørte de sigtede 15 kilometer til Mokwalo White Lion Projekt - et projekt for forældreløse løver nær den berømte Kruger Nationalpark - hvor de smed den bagbundne mand over et hegn og ind til de sultne løver. Det sydafrikanske politi har efterfølgende fundet et menneskekranium og dele af offerets ben inden for løvehegnet. Ifølge politiets talskvinde, Ronel Otto, har løvefarmens ejer ingen ide om, hvad der var foregået på hans ejendom, eller om at hans løver havde spist den sorte landarbejder. Politiet mener, at landarbejderen tidligere har arbejdet for den hvide farmer, og at hændelsen skete mellem 31. januar og 2. februar. Men hvad motivet til udåden mere præcist er, har politiet ingen anelse om. Risiko for mere raceuro Hændelsen kan få allerede ulmende racespændinger til at flamme i Sydafrikas landbrugsområder, hvor hvide farmere ofte beskyldes for at mishandle deres sorte landarbejdere. De hvide farmere er dog også selv blevet en udsat gruppe. Flere hundrede er blevet myrdet efter det hvide styres fald i 1994.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her