Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har i en samtale med sin egyptiske modpart udtrykt dyb bekymring over udviklingen i Kairo i de seneste døgn.
»Jeg har givet udtryk for, at vi er chokeret over eskaleringen i den egyptiske konflikt. Jeg har gjort det klart, at vi finder volden dybt bekymrende, og at vi beklager tabet af menneskeliv«, siger Søvndal om samtalen til TV2 News.




























