Mindst tre palæstinensere er blevet dræbt, og en snes andre er såret efter sammenstød mellem israelske soldater og stenkastende palæstinensere i flygtningelejren Qalandiya på Vestbredden, siger palæstinensiske sikkerhedskilder og hospitaler.
De tre dræbte var 30, 22 og 20 år. Hospitalskilder siger, at de alle blev dræbt af skud.




























