Stockholm er i højeste sikkerhedsberedskab, når den amerikanske præsident Obama i morgen besøger den svenske hovedstad.
Ifølge det svenske politi forårsager præsidentens besøg »den største trafikpåvirkning, der nogensinde har fundet sted i Sverige«. I morgen vil eksempelvis motorvejen E4 blive totalspærret, når Obamas eskorte kører fra lufthavnen og ind til Stockholm centrum. Det skriver Dagens Nyheter.




























