Mand fundet efter fire måneder i Andesbjergene

En mand fra Uruguay overlede fire måneder i den 7000 kilometer lange bjergkæde, Andesbjergene.
En mand fra Uruguay overlede fire måneder i den 7000 kilometer lange bjergkæde, Andesbjergene.
Lyt til artiklen

Raúl Fernando Gómez Circunegui overvintrede ufrivilligt i Andesbjergene, da hans motorcykel brød sammen under et forsøg på at køre fra Chile til Argentina.

Den 56-årige mand forsvandt i maj, og myndighederne opgav kort efter at finde ham. Men i søndags skulle argentinske miljømedarbejdere op i Andesbjergene og måle snemængden. Her faldt de over Raúl Gómez, der lå i en tilflugtshytte.

LÆS OGSÅ To amerikanere fundet døde i Andesbjergene

En bjergbestiger, der tidligere havde benyttet hytten, havde efterladt sukker og rosiner. Kombineret med forbipasserende rotter skulle det angiveligt være den kost, der bragte manden gennem de fire kolde måneder fra maj til september.

20 kilo lettere

I løbet af sine cirka 120 dage i 2.840 meters højde tabte manden 20 kilo og blev kraftigt dehydreret, konstaterer lægerne, som lige nu overvåger ham.

Lægen, som har undersøgt Raúl Gómez siger, at han er overrasket over hans uholdenhed og ukuelighed.

»Han er en patient, der har røget længe og har et højt blodtryk. Men han er snart klar igen, og vi udskriver ham om et par dage«, siger lægen til den uruguayanske avis El País.

LÆS OGSÅ Store fugle dør på mystisk vis

Raúl Gómez talte sidst med sin kone 11 maj, hvor han fortalte hende, at hans motorcykel var gået i stykker, og at han ville fortsætte til fods. Familien havde også indstilliet søgningen indtil i søndags, hvor deres søn, mand og far dukkede op på et hospital 1.200 kilometer vest for Buenos Aires.

»Det her er i sandhed i mirakel. Vi kan stadig ikke tro det«, Jose Luis Gioja, guvernør i provinsen San Juan til den lokale avis, Diario de Cuyo.

»Jeg spurgte ham: 'Er du troende?' 'Nej, men nu er jeg', svarede han«, siger Jose Gioja.

Simon Reenberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her