Det danske mindretal i Sydslesvig kan ånde lettet op. Mindretalsbeskyttelsen gælder fortsat ubeskåret, afgjorde Forfatningsdomstolen i Slesvig i dag.
En gruppe politikere, anført af Frederik Heinz, det borgerlige parti CDU’s næstformand i delstaten Slesvig-Holsten, havde anlagt sag mod Sydslesvigsk Vælgerforening, SSV, der repræsenterer det store danske og det lille frisiske mindretal i Sydslesvig. CDU’s sagsanlæg fik tilslutning af det nynazistiske parti NPD i Slesvig-Holsten, men blev altså afvist af domstolen.




























