Mindst 185 mennesker er døde efter voldsomme kampe i Nigeria mellem militæret og islamistiske oprørere. Det skriver nyhedsbureauet AP.
De blodige uroligheder brød ud fredag i fiskerlandsbyer ved søen Lake Chad i den nordøstlige del af det afrikanske land. Her skød tungt bevæbnede oprørere med granater, mens soldater affyrede maskinpistoler ind i områder fyldt med civile.




























