Al-Qaeda tager skylden for terrorangreb i London

Khan fortæller på båndet, at han var inspireret af Osama bin Laden, Ayman al-Zawahri og USA´s hovedfjende i Irak Abu-Musab al-Zarqawi. - Foto: AP
Khan fortæller på båndet, at han var inspireret af Osama bin Laden, Ayman al-Zawahri og USA´s hovedfjende i Irak Abu-Musab al-Zarqawi. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Én af de fire mænd, der gennemførte selvmordsangrebet i London 7. juli og tog 52 mennesker med sig i døden optræder nu på et videobånd sammen med Al-Qaeda lederen Osama bin Ladens højre hånd, Ayman al-Zawahri. De to mænd optræder ikke samtidig på optagelsen. Optagelsen er blevet offentliggjort på den arabiske tv-kanal Al-Jazeera. »Al-Jazeera har modtaget et videobånd fra al-Qaeda, hvor man tager ansvaret for London-bomberne«, sagde nyhedsoplæseren på Al-Jazeera. Nye trusler Mohammad Sadique Khan menes at være manden, der udløste bomben i undergrundstoget ved Edgware Road station. På optagelsen bragt på Al-Jazeera forklarer han, at ansvaret for angrebene falder tilbage på Vestens ledere, fordi de støtter regeringer, der ifølge ham, udfører forbrydelser mod menneskeheden. Khan siger ligeledes, at »vestlige borgere« ikke skal føle sig sikre, og at de er mål for lignende aktioner. På Al-Jazeeras hjemmeside kan man se et billede optagelsen med Mohammad Sadique Khan. Han bærer et rødt og hvidt tørklæde og en mørk jakke og optræder med et klippet skæg og læner sig op af et udsmykket tæppe. Britisk politi efterforsker optagelse På optagelsen bliver der også bragt billeder af Ayman al-Zawahri. Ifølge nyhedsoplæseren på Al-Jazeera siger al-Zawahri, at angrebene 7. juli var et »angreb« mod den britiske premierminister Tony Blairs politik, og at krigen er flyttet til »fjendens land«. På optagelsen med al-Zawahri bærer han en sort turban og hvide klæder. Al-Jazeera oplyser, at man vil bringe flere optagelser. En talsmand for politiet i London siger ifølge AP, at man »har kendskab til optagelsen, og den indgår i den løbende efterforskning«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her