Antallet af døde efter tirsdagens jordskælv i det vestlige Pakistan bliver ved med at stige, og er tidligt onsdag morgen dansk tid opgjort til 208 ifølge myndighederne.
Jordskælvet, der fandt sted i et bjergrigt område, har lagt adskillige huse i ruiner og sendt folk på flugt. Mange personer er fundet dræbt i kollapsede hjem:
»Vi har indtil nu gravet over 80 lig fri fra de sammenstyrtede huse«, siger en talsmand for en paramilitær styrke, der er involveret i redningsarbejdet, til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge det lokale katastrofeberedskab er mindst 300 personer kvæstet.
Rystelserne kunne mærkes i New Delhi
Hovedparten af husene er opført i ler.
»Omkring 90 procent af husene i området er blevet ødelagt. Næsten samtlige lerhuse er styrtet sammen«, siger Abdul Rasheed Baluch, en ledende embedsmand i regionen.
Han frygter, at der vil blive fundet mange flere dødsofre i løbet af onsdagen.
Umiddelbart efter skælvet blev der meldt om mindst 45 dræbte. USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS) målte skælvet til at have en styrke på 7,8.
Skælvet 15 kilometer under jordoverfladen ramte klokken 16.29 lokal tid lidt syd for byen Khuzdar i Baluchistan-provinsen. Rystelserne var så kraftige, at de kunne mærkes i Indiens hovedstad, New Delhi.
Kraftigt jordskælv i Pakistan kunne mærkes helt til New DelhiSkælvet 15 kilometer under jordoverfladen ramte klokken 16.29 lokal tid lidt syd for byen Khuzdar i Baluchistan-provinsen. Rystelserne var så kraftige, at de kunne mærkes i Indiens hovedstad, New Delhi.
ritzau
fortsæt med at læse




























