Den syriske udenrigsminister sammenlignede i dag det, han kalder en invasion af udenlandske terrorister i Syrien, med angrebene på New York den 11. september 2001.
I en tale ved den årlige FN-forsamling i New York proklamerede Syriens udenrigsminister, Walid al-Moualem, at »terrorister fra 83 lande« er involveret i drabene på den syriske befolkning og hær.




























