Tortur er ifølge en FN-rapport udbredt i Libyen. FN's højkommissær for menneskerettigheder beder myndighederne om at sørge for at få kontrol over landets forvaringscentre, hvor meget af torturen siges at foregå.
Forvaringscentrene drives af de brigader, som opstod under revolutionen i 2011. Rapportens forfattere har ifølge nyhedsbureauet AFP besøgt 30 af den slags centre i løbet af to år.




























