Den pakistanske skolepige og aktivist Malala Yousafzai vinder Europaparlamentets menneskerettighedspris, skriver BBC.
Prisen anses for at være Europas vigtigste menneskerettighedspris.
Den nu 16-årige Malala Yousafzai blev for et år siden skudt i hovedet af en talebaner, mens hun sad i en skolebus på vej hjem fra skole i Swat-daleni Pakistan. Hun havde forinden på sin blog protesteret over Talebans forbud mod skoleundervisning til piger.
POLITIKEN MØDER MALALA: Malala drømmer om at blive premierminister
Malala Yousafzai overlevede og modtog herefter behandling og genoptræning på et britisk hospital. Hun har siden holdt tale for FN's Generalforsamling og er en blandt 259 kandidater til at vinde Nobels Fredspris i år, som annonceres i morgen.
I selskab med Mandela og Suu Kyi
Syv mennesker var nomineret til EU-prisen, herunder den amerikanske whistleblower Edward Snowden, de etiopiske journalister Eskinder Nega og Reeyot Alema samt tyrkiske Erken Gündüz - også kaldet Standing Man - for hans stille protest under demonstrationerne i Tyrkiet i foråret.
LÆS OGSÅ Taleban til Malala: Derfor skød vi dig i hovedet
Sidste år gik prisen til to fængslede iranske systemkritikere - advokaten Nasrin Sotoudeh og filminstruktør Jafar Panah.
Prisen er opkaldt efter den sovjetiske systemkritiker Andrej Sakharov og har eksisteret siden 1988.
Blandt de tidligere modtagere er Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela, Myanmars oppositionsleder Aung San Suu Kyi og tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan.
fortsæt med at læse


























