Det moderate islamiske Ennahda-parti i Tunesien er blevet enig med oppositionen om oprettelsen af en overgangsregering, der skal bestå af uafhængige og lede det nordafrikanske land frem til næste valg.
Køreplanen er udarbejdet af fire mæglere, der vurderer, at der vil blive valgt en uafhængig premierminister i slutningen af næste uge. Til den tid får han to uger til at danne regering.




























