Israel har ifølge en amerikansk embedsmand angrebet mål i Syrien - blandt andet en luftbase ved Latakia, Syriens vigtigste havneby.
Embedsmanden fra Obama-administrationen i Washington siger til CNN, at målet var raketter og tilhørende udstyr, som skulle fragtes til Hizbollah-militsen i Libanon.




























