En omstridt sydtysk katolsk biskop slipper for at tage plads på anklagebænken for at have løjet efter at have betalt 20.000 euro (knap 150.000 kroner) i bøde, oplyser en domstol i Hamburg.
Franz-Peter Tebartz-van Elst, der for øjeblikket er sendt på orlov fra sit embede som biskop i Limburg, var sigtet for at have afgivet en falsk tro og love-erklæring i forbindelse sin forklaring om en flyrejse på første klasse til Indien.



























