Et byrådsmøde i dag i den canadiske storby Toronto udviklede sig kaotisk, da den skandaleramte borgmester Rob Ford blandt andet væltede et kvindeligt medlem af byrådet omkuld og råbte ukvemsord efter flere af de personer, som overværede mødet.
Et stort flertal i byrådet stemte i sidste uge for at fratage den kontroversielle borgmester nogle af sine beføjelser, og på aftenens møde vedtog et flertal at mindske hans indflydelse endnu mere.




























