Mindst fem mennesker er omkommet og to andre er kommet alvorligt til skade, da der udbrød brand i en kinesisk drevet beklædningsfabrik i den italienske Toscana-region, oplyser myndighederne.
Brandvæsnet blev alarmeret til stedet, efter at forbipasserende ifølge en lokal tv-station havde opdaget branden i morges i tekstilbyen Prato lige nord for Firenze i den centrale del af Italien.



























