I dag er det præcis én måned siden, at Filippinerne blev ramt af supertyfonen Haiyan - et historisk kraftigt uvejr, der tilintetgjorde hele byer og kostede flere end 5000 mennesker livet.
Der er fortsat mangel på rent drikkevand, mad og lægehjælp, men der er tegn på fremskridt, og man er så småt gået i gang med genopbygningen efter de dramatiske ødelæggelser, fortæller Red Barnet.



























