Journalist og dokumentarist Mads Brügger kender til det kaos, der lige nu præger Den Centralafrikanske Republik, hvor hundredevis af mennesker er blevet slået ihjel i de sidste dages blodudgydelser.
Siden et kup mod landets præsident i marts er der kaos og anarki i den fattige republik med daglige kampe mellem rivaliserende bander og militser. Det er delvist en religiøs konflikt mellem muslimer og kristne.


























