Nu er der dansk nødhjælp på vej til Den Centralafrikanske Republik (CAR), der siden marts har været hærget af en borgerkrig, som de seneste uger er blevet tilspidset med mange blodsudgydelser.
Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) afsætter nemlig 25 millioner kroner til det uroplagede land gennem henholdsvis Internationalt Røde Kors' humanitære aktiviteter og FN's landefond for CAR.




























