Det får angiveligt ingen konsekvenser for rederiet Shipcraft, at de to danske søfolk, kaptajn Eddy Lopéz og styrmand Søren Lyngbjørn sammen med fire filippinske kolleger sad som gidsler hos somaliske pirater i to år, tre måneder og 18 dage.
Rederiet ved direktør Claus Bech har været sigtet for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs siden januar 2013.




























