Da skudsalver og gadekampe forrige søndag brød ud mellem tilhængere af Sydsudans præsident og en række oprørsstyrker i landets hovedstad Juba, sov danske Kasper Skotte Ejlskov i et gæstehus i byen.
Her var han sammen med syv kollegaer nødt til at blive i fire dage, hvorefter han rykkede til byen Maban, hvor han i to år har arbejdet som projektleder i en flygtningelejr for Red Barnet.



























