Alle fire ombordværende i et lille fly blev dræbt, da det styrtede ned i en lufthavn nordvest for Chiles hovedstad, Santiago de Chile, oplyser lokalt politi.
Flyet styrtede ned i Chacabuco lufthavnen omkring 50 kilometer fra Santiago de Chile. General Richardo Soler, der er chef for det lokale politi, siger til dagbladet La Tercera, at myndighederne vil undersøge årsagen til havariet.



























