Ifølge en anonym regeringskilde har præsident Bashar al-Assad i dag holdt møde med en delegation fra den sydlige del af Syrien, hvor modstanden mod landets regime er størst.
Nyhedsbureauet AP skriver, at det er usikkert, hvad der kom ud af mødet. Regeringskilden hævder dog, at samtalen med oprørerne var et forsøg fra Bashars side på at dulme den opstand, der siden midten af marts er blusset op over hele Syrien.




























