Den ene af de to værter ved sommerens EM i fodbold, Ukraine, blev i går ramt af flere bombeangreb i landets fjerdestørste by, Dnepropetrovsk.
Landets præsident, Victor Janukovitj, har kaldt bomberne en udfordring for Ukraine. Alligevel frygter det europæiske fodboldforbund (Uefa) ikke for sikkerheden ved slutrunden, der begynder om blot 41 dage.




























