Spansk politi anholder demonstranter med bombematerialer

SAMMENSTØD. Politiet i Spanien går hårdhændet til uvorne demonstranter.
SAMMENSTØD. Politiet i Spanien går hårdhændet til uvorne demonstranter.
Lyt til artiklen

De store demonstrationer i Europa har flere steder potentiale til at udvikle sig ubehageligt.

I Spanien, hvor tusinder er på gaden, har politiet netop anholdt en mand og en kvinde med materialer, der kan bruges til at fremstille en bombe.

LÆS OGSÅ Enorme fællesstrejker og protester rammer Europa

To flasker benzin, skruer, søm og et stort kanonslag havde de på sig, skriver avisen El Pais.

I alt er 82 personer blevet tilbageholdt. 34 er såret, tre af dem er politifolk, og flere nyhedbureauer skriver, at ordensmagten i hovedstaden Madrid har følt sig nødsaget til at affyre tåregas og trække knipler.

Fælles europæisk protest

Demonstrationerne er en del af en stor fælles protest, der finder sted over hele Europa. Det er De Europæiske Fagforeningers Sammenslutning, der står bag, og ifølge dem er flere end 40 organisationer i 26 lande involveret.

Voldsomst er det i Sydeuropa, hvor demonstrationerne i både Spanien, Portugal, Grækenland og Italien er kombineret med generalstrejker.

LÆS OGSÅ Massedemonstrationer vil ramme flyrejsende

Demonstrant: Politikerne lytter kun til Deutsche Bank

I de øvrige involverede europæiske lande er meldingerne generelt, at der hersker fred og ro.

Tingene kan dog udvikle sig senere på eftermiddagen og aftenen, hvor flere har fået fri, og de fleste demonstrationer ifølge De Europæiske Fagforeningers Sammenslutning er sat til at begynde.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her