Officielt: Hollands dronning abdicerer

PENSION. Efter 33 år på tronen, træder Hollands dronning Beatrix nu ned.
PENSION. Efter 33 år på tronen, træder Hollands dronning Beatrix nu ned.
Lyt til artiklen

Holland får inden længe nyt royalt overhoved.

I en tv-tale til nationen har Dronning Beatrix netop offentliggjort, at hun abdicerer. 30. april overlader hun tronen til sin ældste søn, prins Willem-Alexander.

Beatrix har været Hollands dronning siden 30. april 1980, men træder nu altså ned efter 33 år på tronen.

I talen, som blev optaget i formiddags og afspillet klokken 19, siger hun, at det ikke fordi ansvaret som monark er blevet for stort for hende, men konstaterer blot, at det nu er »det rette øjeblik at tage kronen af«.

»Tiden er inde til at lægge ansvaret for landet i hænderne på en ny generation«.

Medier: Hollands dronning abdicerer i aften

Holland har i mere end 100 år haft dronninger som royale overhoveder, og 45-årige Willem-Alexander bliver således den første hollandske konge, siden Willem III, der regerede frem til sin død i 1890.

Dronning Beatrix meddelelse kommer blot tre dage inden hendes 75-års fødselsdag. Med sin abdicering følger hun den tradition hendes mormor Wilhelmina begyndte i 1948, og hendes mor holdt i hævd i 1980.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her