Den Centralafrikanske Republiks midlertidige præsident, Michel Djotodia, er trådt tilbage, hedder det i en erklæring, som er udsendt efter et todages topmøde om landets krise i nabolandet Tchad.
Forhandlinger om indsættelsen af en ny politisk ledelse i Den Centralafrikanske Republik vil finde sted på et senere tidspunkt i landets egen hovedstad, Bangui, hedder det videre i erklæringen.




























